Prognoserne for lørdagens vejr peger i hver sin retning. 

Men én ting står helt klart for DMIs vagthavende meteorolog Mette Zhang: 

»Det slutter med sol,« slår hun fast. 

Mette Zhang siger, at nogle af det meteorologiske instituts prognoser lover fuld sol hele dagen, mens andre viser skyer til at starte med. 

»Vi regner derfor med, at det bliver en mellemting. Nogen steder vil der være mange skyer, mens der andre steder vil være færre,« siger hun. 

Dog er der ingen tvivl, om at alle danskere vil få solen at mærke i løbet af dagen. 

»Solen brænder de skyer, der skulle være, i løbet af dagen,« siger hun. 

Temperaturerne vil være at finde mellem seks og 12 grader, men med en kraftig vind fra øst, er det ikke sikkert, at du vil kunne mærke, hvis temperaturerne sneg sig op på et tocifret tal. 

»Det vil føles koldere – og særligt ved kysten. Men hvis du kan finde en krog med læ, hvor der er godt med sol, så vil det garanteret føles rigtig dejligt,« siger Mette Zhang. 

Vinden betegnes som let til frisk, men ved kysterne kan være en hård vin med stedvis kuling, der rammer.