I sidste weekend var der nordlys over Danmark.

Et sjældent fænomen som kun få fik glimtet af. En af dem er Poul Andersen.

»Det er ret sjældent at man fanger nordlys herhjemme. Så ja, jeg var begejstret,« fortæller ærøboeren til B.T.

Heldigvis havde han kameraet under armen og øjeblikket er nu foreviget.

Og det er faktisk ikke første gang, at hobbyfotografen fanger det eventyrlige lys.

Tilbage i 2018 stod han ligeledes klar ved linsen i Marstal.

Nordlys i 2018. Foto: Poul Andersen, privatfoto
Nordlys i 2018. Foto: Poul Andersen, privatfoto
Vis mere

Men ifølge Poul Andersen er det ikke sikkert, at man på sin gåtur spotter lyset.

»Der ser noget anderledes ud, når man står og kigger. Man kan måske se, at der er noget grønt i horisonten, men det er slet ikke så tydeligt med det blotte øje, som det er på billeder.«

Det samme skriver DMI, der omtaler nordlys som et fænomen, der primært forekommer på de arktiske egne.

»Nordlys er et relativt sjældent fænomen i Danmark, og når der endelig er chance for at se det, er det sjældent lige så smukt og kraftigt i sine farver som man kunne håbe på,« skriver DMI blandt andet.