Politiet: Forventer væltede træer på vejene
Det kraftige blæsevejr forventes at fortsætte natten til mandag.

Det kraftige blæsevejr forventes at fortsætte natten til mandag.

DMI varsler forhøjet vandstand på vestkysten.
Og det kommer ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi formentlig til at give udfordringer for trafikken.
»I forhold til vinden forventer vi væltede træer ud over veje,« skriver politikredsen i en myndighedsmeddelelse.
Politikredsen uddyber, at de på grund af forhøjet vandstand forventer, at afgange med Fanø-færgen indstilles sent søndag aften, mens Tarphagebroen forventes at måtte lukke natten til mandag.
»Orienter dig i morgentimerne, hvis du skal den vej på arbejde mandag morgen,« lyder opfordringen fra politiet.