Stormen Bodil er torsdag morgen ved at gå i land ved Vestkysten, og forventes at give store skader. Politiet opfordrer folk til kun at ringe 112 i situationer med personskade eller fare for menneskeliv.
Stormen Bodil er torsdag morgen ved at gå i land ved Vestkysten, og forventes at give store skader. Politiet opfordrer folk til kun at ringe 112 i situationer med personskade eller fare for menneskeliv. Foto: Thomas Lekfeldt
Poltiet opfordrer folk til at holde igen med at bruge 112, når stormen Bodil i løbet af dagen suser hen over landet. 112 skal kun bruges ved livstruende situationer og ved voldsom personskade. Opfordringen fra Rigspolitiet kommer i kølvandet på stormen i oktober, hvor presset på alarmcentralen blev meget stort.
 
- Ved den sidste storm opstod der mere ventetid, end godt er ved alarmcentralen for dem, der virkelig har brug for det. 112 i sådan nogle situationer som den her, det er beregnet til situationer, hvor folk allerede er kommet til skade, eller hvor menneskeliv er på spil, siger Thomas Kristensen fra Rigspolitiet.

DMI: Voldsom storm i Danmark er under opsejling


Hos politiet er man godt klar over, at de mange opkald kommer i bedste mening. Men kontakten til politiet skal bruges med omtanke.

- Der var rigtig mange, som ringede ind med oplysninger, som vi godt kan forstå, de ringer med, men hvor vi i sådan en situation, hvor det er så store områder der er ramt, alligevel ikke kan gøre noget ved, siger Thomas Kristensen til BT.

Har man oplysninger, som man mener, er vigtige for politiet, opfordrer Thomas Kristensen i stedet til at ringe på telefon 114.

- Den kan man bruge lige så tosset man vil, hvis man har noget, man vil fortælle politiet, siger han.

 
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.