Det er koldt derude - så koldt, at Vejdirektoratet tirsdag morgen advarer om risiko for rimglatte veje over store dele af landet.

Det oplyser direktoratet på Twitter.

BIlister opfordres derfor til at være agtpågivende under kørslen.

Det gælder blandt andet i Nordjylland, Østjylland, Midtjylland, Syd- og Sønderjylland, omkring Faaborg, på Vestsjælland, Midtsjælland, Nordsjælland og i dele af hovedstadsområdet, fremgår det af et kort, som DMI har lavet.

'Vær opmærksom og kør forsigtigt,' opfordrer DMI.