Fredag bliver en dag med solskin fra en tæt på skyfri himmel.

Det er meldingen fra Lars Henriksen, der vagthavende meteorolog hos DMI.

Temperaturerne bliver mellem 18 og 22 grader, og lokalt kan termometeret vise 23 grader. 

Og det betyder, at det er med at huske solcreme, hvis man skal være uden for i lidt længere tid. 

»Torsdag har UV-indekset været på 6,3, og fredag ser det ud til at være samme tal,« siger Lars Henriksen og tilføjer:

»Det er rigtig højt, og derfor bliver det vigtigt at husk solcreme. Der er nemlig stor risko for solskoldning.«

De laveste temperaturer får man ved Østersøen.

Her er lidt mere vind end i resten af landet, og lige ved kysten kan temperaturerne nogen steder blot blive 15 grader, oplyser meteorologen.