Nyd solen: Markant vejrskifte på vej
Det gode solskinsvejr kan snart være slut.

Det gode solskinsvejr kan snart være slut.

Fredagens solskin skal nydes i stor stil.
For sommervejret kan snart være slut for en stund.
Ifølge DR er fredag den sidste dag i rækken med solskin efter en uge med høj sol. For hen mod weekenden ændrer vejret sig.
Inden det kan folk i Østjylland, Nordjylland, på Fyn eller nord for København, være heldig at starte weekenden med temperaturer op til 25 grader.
Men fra lørdag begynder det dårlige vejr at tage til. Det starter med flere skyer og en vind, der bliver let til jævn.
Flere steder i landet kan der fortsat komme temperaturer op til 20 grader, men det vil føles mindre solrigt, end det har gjort i løbet af ugen.
Mandag er der stor risiko for flere byger, der fortsætter til tirsdag og onsdag.
DR skriver også, at der er risiko for regn sidst på ugen, der blandt andet byder på festlige begivenheder som Hjallerup Marked i Nordjylland, Northside i Aarhus og Distortion i København.