Ny vild prognose: Sommervejr på vej til Danmark
Ét sted kan det blive helt op til 25 grader.

Ét sted kan det blive helt op til 25 grader.

Bare vent. Sommervejret er snart på vej.
Det har mange danskere nok tænkt de seneste par uger. Men nu er det ved at være alvor.
For spritnye prognoser viser solskin og visse steder temperaturer op til 25 graders varme, når kalenderen vendes til næste uge.
Det skriver TV 2 Vejret.
Et højtryk fra sydvest forventes at stryge over landet med lun luft og får fra på mandag temperaturen til at stige gradvist i hele Danmark.
Mod næste weekend viser prognoserne så, at vejret kan blive decideret glimrende – især ét sted.
Ifølge mediet ser det ud til, at Fyn kan få sommervarme, som runder 25 graders varme.
Holder det stik, vil det samtidig betyde, at året officielt får sin første meteorologiske sommerdag.
Fra mediet lyder det dog, at prognosen med de 25 grader er forbundet med en del usikkerhed. Så det er måske for tidligt for fynboer at finde alt sommergrejet frem.