Sommeren fortsætter med at være varm. Rigtig varm.

Og det mærker folk i Storbritannien torsdag, hvor temperaturerne er steget til op mod 38 grader.

Det skriver Sky News

Ifølge det nationale meteorologiske institut, Met Office, bliver torsdag den femte varmeste dag nogensinde.

Temperaturerne har i skrivende stund toppet i Kew Gardens i det vestlige London, hvor der er målt 38,1 grader. 

Samtidig er der blevet registreret fire dage med temperaturer over 36 grader, hvilket aldrig før er sket, siden man begyndte at lave officielle målinger i 1884.

Før torsdag skal man spole tiden tilbage til 1990, hvor Storbritannien oplevede tre dage med temperaturer over 36 grader.

Met Office har allerede meldt ud, at der er udsigt til den varmeste sommer nogensinde, siden målingerne begyndte.

Allerede før i dag var der allerede sat varmerekorder for maj og juni.

Det er Storbritanniens femte hedebølge siden maj.