Ny varmebølge på vej til Danmark
Sommervejret er angiveligt kommet for at blive.

Sommervejret er angiveligt kommet for at blive.

Hvis man er træt af at spise is og gå på stranden, så er der dårlige nyheder.
Sommervarmen er nemlig kommet for at blive, og den kommende uge kan danskerne se frem til høje temperaturer.
Det skriver TV 2 Vejret.
Ifølge TV 2's meteorolog Jonas Damsbo kan danskerne nemlig se frem til temperaturer på op til 30 grader i den kommende uge.
Fra mandag til torsdag anslår mediet, at der kan være temperaturer på mellem 25 og 30 grader i Danmark.
Og det kan være, at man skal huske at nyde de varme sommerdage, for allerede i slutningen af den kommende uge vil temperaturen falde markant.
Så skal man have det sidste ud af sin skolesommerferie, så er starten af den kommende uge et godt bud på den sidste strandtur.
TV 2 anslår også, at der kan komme tordenbyger tirsdag og onsdag på grund af det varme vejr.