Præcis klokken 22:24 mandag aften, sker det, som mange har ventet på.
Det er nemlig her, at vi officielt rykker over i den lyse del af året, idet vi når forårsjævndøgnet.
Det skriver TV 2.
Jævndøgnet kendetegnes ved at være det tidspunkt, hvor solen står helt lige over ækvator.
Står man direkte på ækvator, når der er jævndøgn, vil man altså ikke have en skygge.
Mange tror, at jævndøgn også er betegnelsen for døgnet, hvor dag og nat er lige lange. Men faktisk har dagen været længere end natten i Danmark, siden den 17. marts.
Det skyldes en effekt, hvor solens stråler afbøjes, når de rammer jordens atmosfære. Derfor spredes lyset, og vi får i Danmark lys fire minutter før solopgang, og vi har lys fire minutter efter solnedgang om aftenen.
TV 2 kan fortælle, at det er et andet astronomisk fænomen, der gør, at sommerhalvåret er længere end vinterhalvåret.
Det skyldes, at jordens kurve om solen er ellipseformet, og ikke cirkulær.
I 'kanterne' af ellipsen bevæger jorden sig hurtigere på grund af centrifugalkraften. Og den højeste fart opnås, når jorden er tættest på solen. Hvilket for Danmarks vedkommende er om vinteren.
Og derfor ender vinterhalvåret altså med at være hele ni dage kortere end sommerhalvåret.
