Diskussionerne og frustrationerne om snerydning i Aalborg har fyldt massivt på sociale medier og rundt om frokostbordene siden snestormen onsdag.
Et spørgsmål synes at gå igen: Hvorfor er snerydningen gået så langsomt? B.T. ser nærmere på borgernes undren.
60-årige Nanna Moltke Holm er en af de nordjyder, der har ytret sine frustrationer på Facebook.
Fredag kørte hun fra sit hjem ved Klitgårds Fiskerleje ind til Aalborg for at gøre en række ærinder. En tur, der blandt andet gik gennem Hasseris Bymidte og Vejgaard Bymidte.
Og vejenes tilstand i de to travle dele af Aalborg rystede den 60-årige kvinde. Flere steder var der adskillige centimeter is med huller, kørespor og flager, som var banket af.
»Det var som at køre på en hullet ost. Hele bilen hoppede op og ned og gyngede frem og tilbage. Jeg var bange for, at folk kørte ind i mig,« fortæller hun til B.T..
Mens hun kørte rundt på vejene, tænkte hun over, hvad der ville ske, hvis noget skulle gå galt.
»Hvis der var sket skader, hvem skulle så have betalt for det? Kunne jeg have fået Aalborg Kommune til at betale det? Det tror jeg ikke, jeg vil kunne.«
På Aalborg Kommunes egen Facebook-side lufter også Michael Sørensen sine frustrationer.
»Det er sørgeligt, at man skal køre på sådan nogle veje i sådan en gang is og dynger så længe efter,« skriver han.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at der på siden også er en del nordjyder, som tager kommunen i forsvar og beder andre borgere slappe af og køre efter forholdene.
Siden fredag er Aalborg Kommune selvfølgelig kommet længere med snerydningen af vejene. Men der er stadig steder, hvor man langtfra er kommet helt i bund.
Billedet i toppen af historien har B.T.s reporter for eksempel taget i et Aalborgs mest travle kryds sent søndag eftermiddag.
I trafikreguleringen tæt ved Th. Sauers Vej og Sohngårdsholmsvej er der helt tydeligt stadig massive udfordringer med sne og is.
Niels Sloth er afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Han forklarer, at en lang række sammenfaldende uheldigheder er årsag til den længere snerydningstid.
Fra natten mellem tirsdag og onsdag saltede kommunen, så sneen ikke skulle hæfte sig fast i belægningen, når den faldt. Men da der kort tid efter kom kraftig regn og slud, fik det saltet til at forsvinde.
Derefter slog vejret over i mere regulær sne, der så lagde sig oveni i det sjappede, usaltede sne nedenunder. Da myldretidstrafikken så indtraf onsdag eftermiddag, begyndte de mange bilister at trykke de to 'snevejr' sammen, og så har man balladen, forklarer Niels Sloth.
»Så bliver det til et ispanser på fem-seks centimeter. Når du har så stort et ispanser, kan du ikke opløse det,« forklarer han.
Adspurgt om, hvorfor sneplovene på kommunens snerydningskøretøjer så ikke lykkedes med at fjerne isen de efterfølgende dage, svarer han, at det kan de simpelthen ikke.
»Når først isen har sat sig fast, kører man ikke bare ud og får det fjernet. Ploven kan ikke skrabe is. Du kan ikke bare jorde den ned i isen, for så rykker vi kloakdæksler op, skader kantsten og ødelægger asfalten.«
Den sidste is forsvinder først, når bilisterne kører saltet ned i isen, samtidig med at vejret tør, forklarer han.
Afdelingslederen mener ikke, at der er en finger at sætte på kommunens indsats.
»Vi har haft 140 køretøjer på opgaven. Jeg har ikke mere, jeg kan sætte ud på vejene. Vi kunne ikke have gjort en bedre indsats end den, der er lavet,« siger han.
I samme moment smider Niels Sloth en lille stikpille i retning mod bilisterne.
»Havde alle bilister haft vinterdæk på, og havde alle busser og lastbiler kørt på ordentlige dæk, så havde vi ikke haft det samme kaos.«
»Vi skal nok hjælpe fra vintertjenestens side af, men borgerne skal også være forberedt på vejret.«
På Aalborg Kommunes Facebook-side kaldes omstændighederne omkring onsdagens snevejr og efterfølgende rydning for historisk.
'Historisk uheldig kombination af vind og vejr, som selv vores mest garvede medarbejdere, med 35-40 år i vintertjenesten, ikke kan erindre er set før,' skriver kommunen selv.
»Man kan jo altid godt ønske sig mere udstyr, men der også noget, der hedder økonomi i det her. Når vi får de her ekstreme situationer, så er det klart, vi bliver udfordret,« afslutter Niels Sloth.
