De seneste par dage har budt på klassisk dansk vejr:
Gråt.
Og torsdagen bliver altså ingen undtagelse.
»Det er lidt den samme melodi de næste mange dage: Skyer over det hele og temperaturer lige omkring frysepunktet,« siger Hans Wanner, der er vagthavende meteorolog hos DMI.
Samtidig kommer man også til at kunne mærke østenvinden, hvis man skal ud og cykle eller lufte hunden.
»Vi er kommet ind i en periode, hvor det hele tiden blæser med småkold luft,« siger Hans Wanner.
Og går man og savner noget rigtig vintervejr med sne, så skal man befinde sig i den østlige del af landet.
Ved Østersøen finder vi nemlig de største chancer for, at der kan falde sne.
Også i Østjylland er der mulighed for, at der kan komme falde sne, selvom der ikke forventes lige så store chancer som ved Østersøen.

