Meget høj brandfare i store dele af Danmark
I Jylland samt på Fyn og Sjælland er der flere steder 'meget høj' eller 'ekstrem høj' brandfare.

I Jylland samt på Fyn og Sjælland er der flere steder 'meget høj' eller 'ekstrem høj' brandfare.

I store dele af Danmark er der fredag 'meget høj' brandfare.
Det fremgår af brandindekset på hjemmesiden Brandfare.dk.
Af hjemmesiden, der er beredskabsstyrelsens, fremgår det ligeledes, at der også er 'ekstrem høj' brandfare flere steder i landet i Jylland samt på Fyn og Sjælland.
Prognosen siger noget om den forventede risiko for, at naturbrande kan opstå.
På Brandfare.dk findes der også en længere række råd til at undgå naturbrand.
De lyder blandt andet på at være opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild og altid have vand i nærheden, når man bruger åben ild.