Stormen Otto er gået i land på den jyske vestkyst – og det kan Marianne Hald Hansen i den grad mærke.

Hun er daglig bestyrer hos pubben Fishermans Rest i Løkken – beliggende blot 18 meter fra en skrænt med havet lige forude.

Det fortalte hun tidligere til Nordjyske – og fredag eftermiddag fortæller hun til B.T., at der formentlig bliver fyldt godt op på pubben i løbet af fredagen.

»Vi har flere herinde i aften. Folk er nysgerrige, nogle skal ind og have læ og varme fra blæsten – og ellers kommer de lokale her jo også.«

Der er godt tryk i bølgerne klokken 15. Privatfoto.
Der er godt tryk i bølgerne klokken 15. Privatfoto.
Vis mere

I Vest- og Nordjylland forventer man vindstød af orkanstyrke i adskillige timer. Også Midtjylland, Fyn og Sjælland bliver ramt af stærk storm.

Flere politikredse advarer mod flyvende genstande og væltede træer, ligesom al tog- og færgetrafik er indstillet i Nordjylland.

Marianne Hald Hansen fortæller, at der er god tryk på blæsten. Vinden suser højlydt, og bølgerne tager form i havet. Hun kan blandt andet se folk, der læner sig ud mod vinden – og ikke falder forover.

»Jeg har oplevet det før, og vi er vant til det heroppe. Det er medierne og andre, der ikke bor her, som blæser det op,« griner hun og tilføjer:

De lokale forstår ikke, man »tager sådan på vej over en smule blæst«.
De lokale forstår ikke, man »tager sådan på vej over en smule blæst«.
Vis mere

»Men det er da fascinerende. Du skulle næsten komme herop og se det.«

Og ellers tager hun aftenen med ro. Også det sikkerhedsmæssige.

»Vi er ikke i fare for at ryge ned eller noget. Vi har kystsikring, men der er en kirkegård tæt på, hvor der forsvinder en del. Det gør der hver gang, det stormer. Jeg selv er næsten mere bekymret for mit drivhus derhjemme.«

»Men det bliver spændende i aften. Det er hyggeligt at sidde, når man kigger ud og se det storme.«

Turister, som er gået i læ og hygger sig over en øl. Privatfoto.
Turister, som er gået i læ og hygger sig over en øl. Privatfoto.
Vis mere

B.T. følger fredagens storm – og det kan du gøre i vores liveblog HER.