Det er ikke alle, der er lige begejstrede for den seneste tids massive snevejr.

Men nordøst for Aalborg tøffer den lille pomeranian Ellie glad rundt og skovler sne med ansigtet – og det er der stor opbakning til.

Selv i onsdagens snevejr vil lille Ellie ud og gå med sin ejer Pernille Thisted. Foto: Privat
Selv i onsdagens snevejr vil lille Ellie ud og gå med sin ejer Pernille Thisted. Foto: Privat

For på Facebook, hvor Ellies ejer Pernille Thisted har delt en video af sin glade hund i aktion, er videoen gået viralt. 

Den lille 'snerydder' Ellie har fået langt over 4000 likes og et væld af kommentarer om, hvor sød og dygtig hun er, og at mange gerne vil booke hende til at rydde deres indkørsler.

Den store og pludselig opmærksomhed kom dog bag på 'hundemor' Pernille Thisted.

»Da jeg smed videoen op, nåede den ikke engang at fortælle mig, at den var oppe, inden der var 30 likes – det havde jeg ikke lige regnet med!« fortæller hun til B.T.

Herunder kan du se den søde, virale video. Artiklen fortsætter efter.

Både hun – og i særdeleshed Ellie – synes heldigvis, at den store opmærksomhed er sjov.

»Det er fedt, at så mange også synes, at vores lille særling er skøn. Og så er jeg bare glad for, at Ellie ikke ser alle kommentarerne – hendes selvtillid ville nå nye, uanede højder, der næppe kunne være i den lille krop,« lyder det med et grin.

»Lille Ellie elsker opmærksomhed!«

Men onsdag, hvor det tyder på snestorm i det nordjyske fra om formiddagen, holder Pernille og hendes to små pomeranianer Ellie og Ziki sig tæt på indendørs.

»Vi er bare spændte på, om hundefar får brug for sin overlevelsespakke i bilen, eller om han kommer hjem uden problemer,« lyder det om partneren Michael.

Du kan se den søde video af Ellie, der lystigt rydder sne med ansigtet, længere oppe i artiklen. Og du kan følge snevejrets udvikling i B.T.s liveblog HER.