Blæsevejret hærger over Danmark, og DMI fortæller, at vinteren kort kigger forbi det danske land.

De næste par dage står nemlig på blæsevejr, koldere vejr og byger.

Blæsten har fået Østjyllands Politi til at opfordre borgerne i Østjylland til at være opmærksomme og sikre løse genstande og tagsten.

»Man skal få styr på sine løse genstande og være opmærksom. Det blæser, og tagsten kan falde ned,« fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi til B.T.

Også på Storebæltsbroen tager Sund & Bælt forholdsregler.

På Twitter oplyser de, at vindfølsomme køretøjer ikke må køre over broen på grund af den kraftige blæst.

De oplyser også, at blæsten forventes at stilne af klokken 2 i nat.