Den største iskappe på den nordlige halvkugle er tabt. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker.

Det er den nedslående konklusion fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

»Selv hvis vi begrænser vores CO2-udledning nu, selv hvis vi overholder målsætningen i Paris-aftalen, mister vi stadig indlandsisen i Grønland. Det er bare et spørgsmål om hvor hurtigt, siger den verdensberømte glaciolog Jason Box til DR.

Han er medforfatter på en ny forskningsartikel, der viser en dyster fremtid for den berømte indlandsis, der er blevet et symbol på klimaforandringer.

Iskappen dækker 75 procent af verdens største ø, Grønland.

Forskere holder hvert år øje med, om indlandsisen vokser igen, når sommerens afsmeltning er slut.

Indtil nu har forskerne regnet med, at det ville ændre sig, så isen ikke fryser igen, når den globale temperaturstigning er nået op på to til fem grader over niveuaet fra år 1850 - det førindustrielle niveau.

Men nye beregninger viser, at punktet sandsynligvis ligger på et markant lavere niveau.

Ifølge DR er bedste bud omkring 1,6 grader, altså ikke ret langt fra de 1,1 grader over 1850-niveuaet, som vi ligger på i dag.

Afsmeltningen af indlandsisen vil betyde, at verdenshavene stiger med en meter ved udgangen af dette århundrede.

En del af forklaringen på de dystre udsigter er den såkaldte domino-effekt.

Når først indlandsisen begynder at smelte, kommer det til at accelere hurtigt.

Når isen smelter, ændrer den farve fra hvid til mørk.

Mørke farver absorberer mere lys fra solen og bliver varmere. Det betyder, at afsmeltningen går endnu hurtigere, og sådan kan det fortsætte det i en ond spiral.