Mens den svenske regering har meldt ud, at borgerne skal forberede sig på krig og krise, har Danmark lige nu et totalt utilstrækkeligt kriseberedskab. 

Faktisk har SVM-regeringen efter mere end et år ved magten end ikke fået nedsat en arbejdsgruppe, der ellers ifølge regeringsgrundlaget skulle tage stilling til, om Danmarks beredskab er godt nok.

Danmark  er lige nu langt fra rustet til, at der udbryder en form for krig eller foretages angreb på kritisk infrastruktur som for eksempel et cyberangreb, der kortslutter den danske elforsyning. 

Så kontant er meldingen fra major og analytiker hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet Alexander Høgsberg Tetzlaff.

»Der er ikke så meget, den enkelte borger kan gøre for at forberede sig. Men som samfund er vi sårbare,« siger han.

Han pointerer indledningsvis, at det ikke er sandsynligt, at Rusland kommer til at sende tropper til Danmark i en form for invasion eller vil sende missiler mod København.

Et angreb mod Danmark vil med langt større sandsynlighed ske i form af cyberangreb, som har til formål at ødelægge kritisk infrastruktur som eksempelvis strømforsyningen. 

Søndag kom den svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, med en opsigtsvækkende melding. 

Svenskerne skal forberede sig på krig, og hver enkelt borger bør hurtigst muligt få styr på, om de er klar til at kunne klare sig uden mad eller strøm i i hvert fald en periode. 

Mandag blev ministerens budskab bakket op af Michael Bydén, der er øverstkommanderende i det svenske forsvar.

»Vi skal forstå, hvor alvorlig situationen egentlig er. På individniveau må man forberede sig mentalt. Se på nyhedsdækningen af Ukraine og spørg dig selv: Hvis det sker, har jeg så alt på plads? Hvad skal jeg gøre? Jo flere, som har tænkt og forberedt sig, jo stærkere er vores samfund,« sagde forsvarschefen til tv 4.

Men herhjemme lyder der noget andre toner fra det politiske niveau. 

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke svare på, om danskere også bør forberede sig på krig eller kriselignende tilstande – eller om det danske beredskab er godt nok. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke svare på, om danskere også bør forberede sig på krig eller kriselignende tilstande – eller om det danske beredskab er godt nok. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil undersøge, om der skal oprettes et nyt ministerium for national sikkerhed. 

Mere end et år efter at regeringen blev dannet, er det udvalg, der skulle undersøge indretningen af et eventuelt nyt beredskabsministerium, ikke blevet nedsat.  

Alexander Høgsberg Tetzlaff tvivler på, at der er reel vilje til at gennemføre planerne. 

»Det ville blot kræve et møde på 20 minutter mellem de tre partiledere på Marienborg,« siger han. 

Kort før jul kom det også frem, at det indtil videre har taget Beredsskabstyrelsen mere end halvandet år at lave et overblik over de danske sikrings- og beskyttelsesrum – og at man stadig ikke er i mål med opgaven. 

Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen skriver i en mail til B.T., at man løbende følger det nationale risikobillede og truslerne mod Danmark.

Han forholder sig ikke til opfordringen fra sin svenske ministerkollega eller til, hvorvidt danskere også bør begynde at forberede sig på krise- eller krigsscenarier. 

Han forholder sig heller til kritikken af det danske beredskabsniveau, men han skriver videre, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke vurderer, at der er en direkte militær trussel mod Danmark. 

»Derfor har vi i regeringsgrundlaget lagt op til at styrke organiseringen og prioriteringen af samfundsberedskab, krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed. Partierne bag forsvarsforliget er enige om, at der senere i år skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab,« lyder det. 

Troels Lund Poulsen uddyber ikke, hvornår forhandlingerne om en aftale skal gå i gang. 

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen.