Det kostede syv mennesker livet, da 'Decemberorkanen' blæste Danmark omkuld i 1999.

Vindmålere viste nogle af de største vindstød på dansk grund nogensinde den fredag, hvor lastbiler og stilladser væltede og kollapse på stribe.

Det var en orkan, som de færreste har glemt. Mange husker formentlig præcis, hvor de var den 3. december.

Send dit billede eller del din oplevelse fra orkanen i 1999 på 1929@bt.dk

Fredag den 3. december 1999. Taget på denne boligblok på Finlandsvej i Vejle blæste af under stormen, og ødelagde adskillige biler da det landede på jorden. (ARKIVFOTO)
Fredag den 3. december 1999. Taget på denne boligblok på Finlandsvej i Vejle blæste af under stormen, og ødelagde adskillige biler da det landede på jorden. (ARKIVFOTO) Foto: CLAUS FISKER
Vis mere

For omkring 800 mennesker blev kvæstede og ødelæggelserne over hele landet kostede 13 milliarder kroner.

Selv hos Danmarks Meteorologiske Institut, der sad og overvågede vejret, kom det som overraskelse, at orkanen ikke bare var voldsom.

Det var århundredets orkan. En atmosfærisk bombe over Danmark.

Vindstødende var så voldsomme, at vindmåleren på Rømø blev blæst omkuld ligesom mange danskere, der var fanget i det farlige vejr det døgn.

Fredag den 3. december 1999. På Vestergade i København væltede et stillads under stormen.
Fredag den 3. december 1999. På Vestergade i København væltede et stillads under stormen. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN
Vis mere

Det skyldtes måske også, at mange ikke kendte til ordet orkan fra vejrudsigterne.

Med vindstød på 51 m/s, som var langt over grænseværdien for en orkan på 32 m/s, og omfattende ødelæggelser gjorde hele landet det med garanti dagen efter.

Huse var blevet ødelagt, træer knækket og væltet. Højspændings- og telefonledninger havde også lidt under orkanen ligesom kystnære områder, som blev ramt af kraftige stormfloder.

Værst ramte 'Decemberorkanen' i Sønderjylland ved vadehavsområdet, hvor mange danskere fik deres hjem ødelagt.

Fredag den 3. december 1999. Stilladser væltet på Nyelandsvej på Frederiksberg under orkanen. (ARKIVFOTO)
Fredag den 3. december 1999. Stilladser væltet på Nyelandsvej på Frederiksberg under orkanen. (ARKIVFOTO) Foto: MOGENS FLINDT
Vis mere