Havet 'koger': Kan påvirke sommervejret
Flere steder i Europa lå havoverfladen langt over normalen i juni.

Flere steder i Europa lå havoverfladen langt over normalen i juni.

Sommeren har indtil videre budt på usædvanligt varme havtemperaturer i Europa, og det kan påvirke vejret i de kommende måneder.
Det skriver TV 2s meteorolog Peter Tanev i en analyse torsdag.
Målinger foretaget 29. juni viser, at det vestlige Middelhav har ligget seks grader over gennemsnittet. I Nordsøen og Østersøen er temperaturerne også steget betydeligt den seneste måned.
Varmt havvand kan give mere fugt og energi til atmosfæren og være med til at øge risikoen for kraftigt regn- og tordenvejr i visse tilfælde, skriver Tanev.
De nye data på havvandet lander efter en ekstrem varm juni måned i Europa.
Tanev skriver, at når »både hav og land først er blevet varmet kraftigt op, kan det give højere udgangspunkt for den næste varmeperiode«.
Er jorden for eksempel allerede tør, bruger solen mindre energi på at fordampe vand – og dermed mere på at varme luften op.
Det kan forstærke hedebølger, skriver Tanev og kalder af samme grund længerevarende eller gentagne varmeperioder »problematiske«.