Halvdelen af befolkningen i Norge og Sverige døde angiveligt under den mytiske vinter Fimbulvinteren i år 536. Forskere mener i dag, at der var tale om en virkelig hændelse.
»Først kom Fimbulvinteren, som varede i tre år. Den varslede Ragnarok. Så endte alt liv på Jorden.«
Sådan lyder historien om den lange vinter, både i den nordiske mytologi og det epokeskabende finsksprogede værk 'Kalevala'.
Men kan historien om den meget strenge vinter, som varsler verdens undergang, have rod i virkelige hændelser?
Forskere i i Norge og Sverige har i løbet af de seneste år fundet stadig flere spor efter en katastrofe, der ramte verden for 1.500 år siden, og som især ramte nordmændene og svenskerne hårdt. Det skriver forskning.no, ifølge Videnskab.dk.
Faktisk ramte kulden lige så hårdt som den sorte død, og det samme gjaldt i de baltiske stater, Polen og det nordlige Tyskland.
Folk forsvandt og der blev ofret mere guld til guderne
I Norge har man flere steder fundet pollen-spor efter en dramatisk hændelse i tørvejorden, som efterfølgende tydeligt ændrede kulturlandskabet i lang tid.
Gamle træers årringe er endnu en vigtig ledetråd, og nu, hvor arkæologerne ved, hvad de skal lede efter, finder de også flere spor i deres materiale.
I dag kan arkæologerne se, at der skete noget meget dramatisk med landbrugsbedrifterne i Norge og Sverige for 1.500 år siden.
Folk flyttede væk. Eller de forsvandt. Gravfund er det næsten forbi med. Der bliver ikke længere lavet fine smykker. Vestlandets smukke keramiske traditioner forsvinder.
Det er den rene elendighed, men der bliver ofret mere guld til guderne end ellers.
Vulkaner gik i udbrud og træer frøs til is
Fredrik Charpentier Ljungqvist er både historiker og klimaforsker ved Universitetet i Stockholm.
»På baggrund af svensk arkæologisk forskning står det nu helt klart, at helt op til 50 procent af befolkningen forsvandt fra blandt andet Mälardalen, Öland og Gotland. Næsten halvdelen af alle beboelser blev forladt,« fortæller han.
Han mener, at der må havde været et enormt vulkanudbrud i år 536.
»Vulkanudbruddet fandt formentlig sted på den ikke-tropiske del af den nordlige halvkugle. Udbruddet førte til, at store mængder aerosoler (små partikler eller dråber af et stof, fordelt i luft (eller i en luftart) for eksempel røg, tåge eller spray, red.) blev transporteret højt op i atmosfæren. Og så fandt en endnu større vulkan-katastrofe sted i år 540,« forklarer Fredrik Charpentier Ljungqvist, som tilføjer:
Partiklerne fra de to vulkanudbrud forblev i atmosfæren i flere år og førte til en stærk afkøling af den nordlige halvkugle.
Fredrik Charpentier Ljungqvist henviser til en række studier af årringe i gamle træer, der bekræfter teorien.
Han påpeger, at det var den kumulative effekt af de to store vulkanudbrud i årene 536 og 540, som sammen gjorde denne nedkøling helt usædvanlig og meget langvarig.
»I dag ved vi, at der sandsynligvis er tale om den værste afkøling, som Jorden har oplevet i mere end 2.000 år,« siger Fredrik Charpentier Ljungqvist.
Under hændelsen blev det så koldt, at der dannede sig frost indeni træerne midt om sommeren.
Du kan læse hele historien på Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk:
