Forskere advarer: Ekstrem kraftig variant
Normalt når fænomenet sit højdepunkt omkring jul.

Normalt når fænomenet sit højdepunkt omkring jul.

Overfladen af Stillehavet er allerede nu rekordvarm, og vejrfænomenet El Niño ser ud til at udvikle sig til en ekstremt kraftig supervariant.
Varmen kan komme til at koste 450.000 mennesker livet, frygter forskere.
Det skriver The Guardian.
Konsekvenserne vil ramme hele kloden, fra Indonesien til Indien og Nigeria til USA. Mange yderligere dødsfald forventes som følge af tørke, skovbrande og oversvømmelser, som El Niños medfører.
For nylig nåede temperaturen i et måleområde i Stillehavet op på 3,07 grader over det normale. Forskere bruger dette område som en målestok for at vurdere, hvor kraftig El Niño bliver.
Temperaturen er på niveau med den hidtil kraftigste variant af El Niño, som fandt sted i 2015, skriver klimasiden Carbon Brief i en ny analyse.
Forskellen er, at det allerede er sket i september – normalt når fænomenet sit højdepunkt omkring jul.
Varmen på nuværende tidspunkt er så meget højere, at forskerne har betegnet den som »overvældende« og »på Godzilla-niveau.«