Forårsvejret fortsætter: Pas på det hér
Selvom der også kommer skyer og muligvis lidt regn, så fortsætter det varme vejr søndag. Og derfor er der noget helt særligt, man skal passe på med. Især som boligejer.

Selvom der også kommer skyer og muligvis lidt regn, så fortsætter det varme vejr søndag. Og derfor er der noget helt særligt, man skal passe på med. Især som boligejer.

Årets sidste forårsdag ser ud til at starte ud, som dagen før sluttede.
Tørt vejr, men også med lidt skyer.
Sådan ser det ud, når B.T. kigger på søndagens landsudsigt fra DMI.
Dagen starter nemlig ud i den grå og tørre ende. Langsomt men sikkert ser det dog ud til at vende. Og hér er der særligt én ting, man skal passe på med.
I løbet af dagen får solen lov til at kigge mere og mere frem, og det bliver med temperaturer, der ligger på mellem de 13 og 20 grader.
Ikke helt så varmt, som vi har oplevet tidligere på ugen, men stadig temperaturer, der bestemt peger i den lune retning.
Selvom det søndag også godt kan dryppe lidt med enkelte byger, så er der noget helt særligt, man skal være opmærksom på.
Særligt hvis man er boligejer.
Det varme og tørre forårsvejr, der generelt er over os, er nemlig ikke helt ufarligt. Især, hvis man godt kan lide at lave havearbejde eller tænde op under grillen.
Det tørre vejr øger nemlig brandfaren gevaldigt i særligt bestemte områder af landet, og det får både forsikringsselskab og beredskabet til advare om at lade ukrudtsbrænderen blive i skuret eller tænke sig om en ekstra gang, inden man tænder op i grillen.