For første gang i år har en landsdækkende varmebølge ramt landet.
Det kunne DMI's klimatologer konstatere fredag formiddag, efter landet tre dage i streg har været ramt af varme temperaturer.
»Allerede klokken 11 kunne viste vores beregninger, at 69 procent af landet er ramt af en varmebølge, og det er første gang i år, Danmark rammes af en landsdækkende varmebølge,« forklarer DMI’s klimatolog Mikael Scharling på DMI's hjemmeside.
Det er et højtryk øst for Danmark, der de seneste dage har sendt varm luft fra kontinentet op over landet, og temperaturen har flere steder allerede om formiddagen passeret 25 grader.
Termometeret nåede op på 29 grader torsdag som det højeste, og dermed blev torsdag den 25. juni til årets hidtil varmeste dag.
Fredag kan termometeret dog krybe op over de 29 grader og dermed indtage pladsen som årets varmeste dag, oplyser DMI.
Varmebølger er ikke usædvanlige i den danske sommer, men de er heller ikke garanterede:
»I perioden 2011 til 2019 havde Danmark i gennemsnit cirka ni dage med landsdækkende varmebølger om året, men der er ganske store forskelle fra år til år. Supersommeren 2018 havde hele 27 landsdækkende varmebølgedøgn, mens 2011 og 2017 ikke havde en eneste landsdækkende varmebølge,« forklarer Mikael Scharling.
Ifølge den vagthavende meteorolog Jesper Eriksen ser lørdag også ud til at slutte sig til bølgen af varmedage. Derefter ser varmen desværre ud til at forsvinde igen.
En varmebølge er ifølge DMI, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer - målt over tre sammenhængende dage - overstiger 25 grader.
En landsdækkende varmebølge registreres, når mere end 50 procent af Danmarks areal opfylder betingelserne for en varmebølge.
Fra en varmebølge er der lige et spring op til en hedebølge, som finder sted, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.
