Den første tordenbyge har ramt på en søndag morgen, hvor næsten hele landet kan blive ramt af tordenbyger og kraftige byer.
Tordenbygerne er startet i det sydvestjyske ved Esbjerg og er nu bevæget sig hen mod Billund, fortæller vagthavende meterolog ved DMI Trine Pedersen.
Der er også tordenbyger på vej fra grænsen og der er risiko for, at det voldsomme vejr kan ramme i det meste af landet – kun Bornholm går med sikkerhed fri ifølge DMI.
»De her tordenbyger kan også være med hagl, og vi ser skyet vejr over det meste af landet, men det er stadig meget usikkert, om vi kommer til at se deciderede skybrud,« siger Trine Pedersen.
DMI skriver 8.39 på X, at årets første skybrud er registreret.
»Lige over 15 mm regn på en halv time i Midtjylland. De kraftige regn- og tordenbyger, som i øjeblikket ligger på linje mellem Herning og Århus, bevæger sig videre mod nordøst,.«
Generelt bliver det en dag, hvor vi kommer til at se meget store lokale forskelle på, hvilket vejr den enkelte dansker kommer til at opleve.
»Der er nok nogle, som vil tænke, hvad vi har gang i, fordi det ser stille og roligt ud vejrmæssigt hos dem. Det er generelt en dag med et kæmpe spænd i, hvad der kommer til at ske,« fortæller den vagthavende meterolog ved DMI.
Det bliver også en lun dag, at vi har i vente.
Temperaturerne kommer til at komme op på mellem 17 og 22 grader, og så kan der være flere steder i landet, som vil opleve, at solen titter frem.