Hvis man som turist er taget til Korsika for at nyde den varme sol, så fik man sig onsdag morgen et voldsomt chok, når man gik uden for døren.

Der kunne de nemlig se træer og veje fuldstændig dækket af en tung sne. Ferieøen blev nemlig pludselig ramt af ekstremt vejr.

Der faldt sne på den indre del af øen, hvor der også blev sat kulderekorder på to forskellige steder. Det skriver Al Jazeera.

Specielt i det bjergrige terræn på øen faldt der meget sne. Her er der meldinger om op mod 30 centimeter.

»Det er virkelig sjældent og virkelig utroligt at have sne på Korsika i maj, men vi har brug for at få det lidt mere på afstand for at finde ud af, hvor exceptionelt det er,« forklarer Patrocl Rebillout, der er chef for det meteorologiske center i Ajaccio på Korsika, til AFP nyhedsbureau.

»I maj er vejret normalt godt, men der kan stadig godt være kolde perioder,« siger han.

Det var en kold polarluft fra nord, som skabte det utrolige vejr på den populære ø.

I byen Pietralba, der ligger i 500 meters højde, var temperaturen helt nede på 0,9 grader. Det slår kulderekorden med hele to grader.

Folk måtte stoppe op og tage billeder af det vilde vejr.
Folk måtte stoppe op og tage billeder af det vilde vejr. Foto: PASCAL POCHARD-CASABIANCA
Vis mere

Enkelte veje blev spærret på grund af for meget sne. Blandt andet på vejen over Vizzavona-stigningen, der binder storbyerne Ajaccio og Bastia.

Det er ekstra bemærkelsesværdigt, når man ser på, at Skotland eksempelvis samtidig havde deres varmeste dag på året onsdag.

Endda ikke langt fra Korsika på den Den Iberiske Halvø har der været hedebølge med over 37 graders varme.

Hurtigt steg temperaturen igen, men det er forventet, at nedbøren vil fortsætte de kommende dage.