Østjyllands Politi var lørdag eftermiddag til stede ved et større motorvejsuheld på E45 fra Aarhus mod Randers, nærmere bestemt ved 44 Hadsten, hvor fire biler var involveret.

Et uheld, der medførte et spærret højre spor og meget kø og tæt trafik. 

Men nu er der fri bane igen.

Det oplyser Vejdirektoratet på deres trafikkort

Tidligere lørdag eftermiddag oplyste Mikael Hamann, vagtchef ved Østjyllands Politi, til B.T., at der udover politiet også var kaldt flere ambulancer og en lægebil ud til stedet.

Ifølge vagtchefen var der dog heldigvis ingen, der var kommet alvorligt til skade.