Efter dage med gråvejr - endelig 'På rette vej'
Efter en regnfuld weekend ser det mandag ud til at blive bedre.

Efter en regnfuld weekend ser det mandag ud til at blive bedre.

Weekendens vejr har nærmest gjort os immune over for regnvejr.
Og det har vi brug for. I hvert fald lidt endnu.
For selvom mandag starter ud med sol nogle steder, så vil skyerne stadig ikke slippe andre steder. Men efterhånden ser det ud til at blive bedre.
»Selvom vi starter med sol i den nordlige del af Jylland, så vil der være skyet i resten af landet. Og østpå kan der stadig godt være byger,« siger Mette Zhang, vagthavende meteorolog hos DMI, til B.T.
En såkaldt »blandet landhandel«, som hun kalder det.
Indtil eftermiddagen.
For her ser der ud til at kommet et eller flere lyspunkter. Bogstavelig talt.
»Der går generelt mere og mere hul i skyerne.«
Med andre ord, solen begynder at kigge frem.
Temperaturerne følger også trop og danser mellem 14 og 20 grader.
Så for de sommerglade, så er vi med mandagsvejret »på rette vej«, lyder det fra Mette Zhang.