I dag og de kommende dage bliver noget mere grå, end de hidtil har været.
»Det bliver sådan en dag, hvor vi kalder det lidt eller nogen sol med byger, og måske lidt torden,« siger Lars Henriksen, Meteorolog ved DMI.
Det grå vejr kommer primært til at hænge i den sydvestlige del af Danmark. Men ifølge DMI er der nok ikke nogen, der kommer til at slippe helt fri fra byger.
»Vi skal være forberedt på, at der kommer byer, og de har vand i sig. Det bliver ikke et skybrud, men det kan godt blive vådt i en periode.«
I dag og de kommende dage kommer det også til at blæse en del.
»Er man til sommer og sol, skal man nok sydpå, men trænger man til en pause fra varmen, bliver i dag rigtig fin.«
Vejrskiftet betyder også, at den lummerhed, vi har oplevet de seneste dage, forsvinder.
I dag bliver der 19-23 grader, hvilket er et markant vejrskifte sammenlignet med de seneste dage, hvor temperaturen har været noget højere de fleste steder i landet. De køligere temperaturer er desuden kommet for at blive.
»Det er den temperatur, vi skal vænne os til nu. Det er en helt anden vejrtype, der kommer nu,« siger Lars Henriksen fra DMI.



