DMI: Voldsomt vejr i vente
Der kan flere steder i Danmark ramme et voldsomt vejr søndag, hvor DMI varsler om skybrud og torden.

Der kan flere steder i Danmark ramme et voldsomt vejr søndag, hvor DMI varsler om skybrud og torden.

DMI varsler nu for skybrud og torden flere steder i landet.
Ifølge vejrtjenesten er der risiko for skybrud og tordenvejr i Nordjylland, Midtjylland og på Djursland – og i det vestlige Kattegat.
Varslingen ligger ifølge DMI i kategori 1, som betegnes som voldsomt vejr.
Her opfordres danskerne til at være opmærksomme på vejrsituationen, der kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.
Skybrud defineres ved, at der falder 15 millimeters regn på 30 minutter.
Dog er prognoserne for søndagens vejr uenige i, hvor kraftige bygerne vil være, og hvor hurtigt de vil sprede sig.
Kan ramme boligejere
Og det vilde sommervejr kan ramme boligejere - særligt når der kommer kraftige regnskyl.
Derfor advarer Forsikringsselskabet If nu danskerne om den skybrudssæsonen - og anbefaler en række tiltag, man kan tage i brug for at minimere potentielle skader.
»Vi kan stå over for en sommer, som bliver lige så voldsom som den seneste. Vi opfordrer derfor landets boligejere til at forberede sig, før det første skybrud rammer,« siger Helene Ibsen, boligchef i If Forsikring.
Ifølge If Forsikring kan du som boligejer gøre følgende - for at sikre dig bedst mulig.
Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver ødelagt ved selv mindre oversvømmelser.
Husk at lukke døre og vinduer, og tjek taget for utætheder.
Tjek og rens afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
Luk ventilationshuller i ydervæggene, mens skybruddet står på.
Sørg for at være hjemme eller allier dig med en nabo eller et familiemedlem, som kan holde øje med huset, mens skybruddet står på.