DMI: Vejrskifte på vej
Efter flere dage med varme og solskin, er der et andet slags vejr i vente.

Efter flere dage med varme og solskin, er der et andet slags vejr i vente.

Hvis du troede, at forårets sol og varme var kommet for at blive, så kan du godt tro om igen.
For lørdag venter en »anderledes fornøjelse«, end man har haft de sidste par dage, som Anja Bodholdt, der er vagthavende ved Danmarks Meterelogisk (DMI), formulerer det.
»Vejret bliver køligere og ikke decideret forårsagtigt,« siger hun til B.T.
I stedet bliver det en »temmelig blæsende dag« med kraftige vindstød og generende vind.
Det er særligt vestjyderne og nordvestjyderne, der skal forberede sig på jævn til hård vind.
Dog kan man glæde sig ved, at man flere steder i landet formentlig vågner op til en smule sol først på dagen – men med risiko for enkelte byger.
I løbet af dagen forventer DMI, at det klarer op igen.
Temperaturen kommer til at ligge på mellem 8 og 12 grader.