Fredag varsler DMI vindstød af orkanstyrke.
Det gør de på det sociale medie X, hvor de anbefaler, at man sikre sine genstande i haven mod de voldsomme vinde.
'Sikr havemøbler, trampoliner og pavilloner!,' lyder det.
Det er i Vest- og Nordjylland, at vindstyrken kan nå op på orkanstyrke.
De kraftige vindstød kan presse havvind ind mod Vadehavet og Vestkysten, hvilket kan give forhøjet vandstand i området.
Også Nordjyllands Politi tager vejrforholdene alvorligt. På X advarer de trafikanter om det voldsomme vejr.
'Far med lempe i trafikken, særligt her i eftermiddag,' lyder det.
Fredag morgen fortalte DMIs vagthavende meteorolog, Klaus Larsen, at der kunne komme op til tre meter forhøjet vandstand i og omkring Esbjerg.
Varylen om forhøjet vandstand og vindstød af orkanstyrke gælder for fredag mellem klokken 14 og 21.
Det voldsomme sommervejr skyldes et lavtryk, som engelske meteorologer har døbt Lillian.
Lavtrykket forventes til gengæld at blive erstattet af et højtryk i næste uge, som vil give væsentligt anderledes vejr end det nuværende.
Læs mere om det HER.