Store dele af Danmark er pakket ind i en dyne af dis og tåge torsdag morgen.

Tågen er mange steder så tæt, at DMI netop har udsendt et nyt varsel om risiko om tæt tåge eller rimtåge.

Varslet gælder den nordlige og østlige del af Jylland samt dele af Midtjylland. 

Her kan sigtbarheden mange steder være under 100 meter.

Det skriver den vagthavende meteorolog hos DMI på vejrtjenestens hjemmeside

Indtil videre gælder varslet frem til klokken 11.

Herefter forventer meteorologen dog fortsat, at der vil være tåget og diset mange steder. Til den tid vil sigtbarheden sandsynligvis være over 100 meter.