Søndagen risikerer at bliver endog meget våd flere steder i landet.

Der er nemlig torden og skybrud på vej.

Det melder Danmarks Meteorologiske Institut søndag middag, hvor vejrtjenesten har lagt et risikovarsel ud.

Det gælder fra Nordjylland og Vest-, Midt- og Nordsjælland.

Mellem klokken 11.50 og klokken 19 søndag aften kan der komme tordenbyger og lokale skybrud.

Nærmere bestemt er det Nordvestsjælland, Midtsjælland, Nordsjælland, Lejre, Roskilde, Frederikssund, Vendsyssel, Himmerland, Storaalborg, Jammerbugt, Sorø, Køge, Furesø, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Egedal, der risikerer at blive ramt.

Her kan der lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter nedbør på en halv time, hvilket er kriteriet for skybrud.

B.T. følger vejrsituationen...