DMI varsler byger i store dele af landet: Risiko for torden
Paraplyen og regnbukserne skal ikke pakkes væk endnu.

Paraplyen og regnbukserne skal ikke pakkes væk endnu.

Onsdag fortsætter den våde og halvkølige forestilling.
Sådan lyder fra DMIs vagthavnede meteorolog, Klaus Larsen.
»Den bliver dog også krydret med lidt sol,« fortæller han.
Bygerne fortsætter onsdag og rammer ifølge meteorologen store dele af landet, mens det først går udover Jylland tidligt på formiddagen.
I løbet af dagen vil bygerne sprede sig og rammer Sjælland og København sidst på formiddagen eller starten af eftermiddagen.
Kun Bornholm går fri.
Selvom Sjælland og København sandsynligvis får færrest byger, er der dog størst risiko for, at der også kommer torden i den østlige del af landet.
Det skyldes, at det bliver varmest her.
Temperaturerne svinger mellem 14 og 19 grader, og vinden er svag til jævn fra sydvest.