Vejret de kommende dage bliver meget ustadigt med både sol, regn og torden.

Det fortæller Lars Henriksen, der er vagtchef ved DMI.

»Lige nu kommer der nogle fronter ind vestfra med regn, men hen over weekenden afløses de af opklaring med byger, der kan indeholde hagl og torden,« siger han til B.T.

Lars Henriksen tilføjer, at nogle af bygerne kan være til den kraftige side.

Vagtchefen ved DMI, Lars Henriksen, siger, at bygerne de kommende dage kan være med torden. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Vagtchefen ved DMI, Lars Henriksen, siger, at bygerne de kommende dage kan være med torden. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Når der er torden i bygerne, så kan de være lidt kraftige, men vi har ingen varsler ude på nuværende tidspunkt.«

Han synes dog, at man skal holde øje med vejrudsigten, da den kan ændre sig de kommende dage.

Temperaturen vil være på mellem 15 og 18 grader, mens man kan opleve regn i den østlige del af landet på lørdag.

Ude ved vestkysten kan vinden være af styrken kuling frem mod weekenden.

Lars Henriksen kalder de kommende dages vejr for 'efterårsagtigt'.
Lars Henriksen kalder de kommende dages vejr for 'efterårsagtigt'. Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Vis mere

Den kraftige orkan Dorian, der blandt andet har ramt Bahamas, får ifølge Lars Henriksen ikke betydning for det danske vejr.

»Nej, det gør den ikke.«

Den kan dog gøre prognoserne lidt mere utilregnelige.

»Den gør vores prognoser sidst på weekenden lidt mere usikre,« slutter han over for B.T.