DMI har torsdag aften udsendt et varsel gældende for fredag og lørdag.

Der er nemlig risiko for let isslag.

Og det gælder hele Danmark, lyder det.

I Jylland og på Fyn gælder varslet om isslag fra fredag eftermiddag klokken 17 til lørdag morgen klokken 04.

På Sjælland, Lolland og Falster gælder det fra fredag aften klokken 21 til lørdag morgen klokken 08.

Og på Bornholm gælder varslet først fra lørdag klokken 05 til lørdag klokken 12.

'Fra fredag eftermiddag bevæger en front med varmere luft sig ind over landet fra vest. Nedbøren vil først falde som sne, men i takt med at temperaturen stiger, går nedbøren over i slud og senere regn,' skriver DMI.

'En kort overgang kan nedbøren falde som isslag, og der er derfor udsendt DMI risiko gældende fra fredag eftermiddag til lørdag middag. Vi overvåger situationen og opdaterer om nødvendigt.'