Når folk vågner op søndag morgen, skal de være opmærksom på tæt tåge i store dele af landet.

Det oplyser DMI lørdag aften på Twitter.

»Sent i nat ventes tåge dannes flere steder i Danmark. Tågen kan stedvis blive tæt, dvs. at sigten kommer under 100m.«, skriver DMI på sin hjemmeside.

Tågen skyldes, at der natten til søndag bevæger sig et højtryksryg ind over landet vestfra.

Det skyldes, at vejret natten til søndag primært består svage vindforhold, klart vejr og fugtig luft.

»Det betyder at der er risiko for tæt tåge i den centrale og sydlige del af Jylland, på Fyn, i den sydlige del af Sjælland, på Lolland og på Falster,« skriver DMI videre.

Meldingen om tæt tåge har også fået Syd- og Sønderjylland til at advare bilister.

'Hvis du kører bil i nat, så fortvivl ikke hvis dit syn pludseligt bliver sløret. Det er nok ikke, fordi dit syn er blevet dårligere, men snarere fordi det er blevet tåget. Vær opmærksom i trafikken, da de har lovet tæt tåge flere steder i landet', skriver politikredsen på Twitter.

DMI oplyser afsluttende, at tågen forventes at blive liggende hele søndag morgen og formiddag.