DMI: Store mængder regn på vej
Regnen forventes at ramme hele landet.

Regnen forventes at ramme hele landet.

Mandagens vejr byder på skyer og regn til hele landet.
Regnen begynder allerede at falde natten til mandag, og sådan fortsætter det de fleste steder af landet helt indtil tirsdag morgen.
»Sidst på eftermiddagen kan der dog komme lidt sol på de vestlige egne,« siger vagthavende meteorolog ved DMI, Sandra Nygaard, til B.T.
Temperaturen kommer forventes at ligge på mellem fem til ti grader.
Regnen skyldes et lavtryk, der skal passerer over Danmark i løbet af mandagens døgn.
Dagen byder desuden på svag til jævn vind fra syd og sydvest, mens man ved kysterne skal forvente frisk eller hård vind.
Natten til tirsdag er der risiko for nattefrost, slutter Sandra Nygaard.