Vejret klarer snart op, men inden da er der fortsat nogle dage med regn og skyer, før Danmark igen får lov at skinne under solen.
Sådan lyder meldingen fra DMIs vagthavende meteorolog, Henning Gisselø.
»Det bliver pænt fra morgenstunden torsdag med solskin til mange.«
»Men der vil komme flere skyer og regnbyger op ad formiddagen, der vil starte i syd og formentlig sprede sig ud til resten af landet,« siger han.
Uheldige kan endda blive ramt af en tordenbyge i løbet af dagen, men det er mest sandsynligt i Sønderjylland, vurderer meteorologen
Temperaturen vil ligge mellem 17 og 22 grader, hvor der vil være en hel del steder i landet, som ifølge Henning Gisselø sniger sig over 20 grader.
Vinden vil modsat de seneste dage være svag til jævn, og kommer formentlig fra syd.

