Vinteren bider sig fortsat fast i Danmark, hvor sne, slud og glatte veje igen vil gøre sig gældende i store dele af landet.
For onsdag byder på en overvejende skyet dag – de fleste steder i landet, hvor der i Nordjylland dog kan være plads til lidt eller nogen sol.
Mens resten af Danmark må vænne sig til en grå himmel med vinterlige forhold.
»I den sydlige del af landet kan der komme sne eller slud først på dagen, hvor temperaturer i hele landet vil ligge mellem frysepunktet,« udtaler Sandra Nygaard, der er meteorolog ved DMI.
Til B.T. kan hun yderligere oplyse, at der er risiko for sne- og isglatte veje onsdag morgen, da der også vil falde lidt sne i løbet af natten.
»Det er noget færre mængder sne, der vil falde. Omkring en centimeter, hvor der i den sydlige del af landet kan falde op til tre centimers sne lokalt, men ikke de helt store mængder,« tilføjer hun.
Der vil dog være stilhed før stormen, da DMI i øjeblikket varsler danskerne om en snestorm, der kan ramme danskerne torsdag.
For torsdag forventes vejret at tage en mere markant drejning, hvor prognoser siger, at et større snevejr kan ramme dele af landet, hvor der vil falde betydeligt større mængder sne.
