DMI varsler om risiko for kraftig regn i Vest- og Nordjylland. På Sjælland bliver der tale om kortere byger.

»Lige nu har man fået omkring 10 millimeter regn i området, men det er ved at bevæge sig væk, så vi regner ikke med, at risikoen udvikler sig til et varsel,« fortæller DMI's vagtchef Trine Pedersen.

Riskoen er størt mellem Ringkøbing og Jammerbugten, der ligger i det nordveslige Jylland.

På Sjælland får man også en del regn hen imod eftermiddagen, der vil dog være tale om kortere byger.

»Der kommer lidt lette byger hen over formiddagen, men når vi kommer til eftermiddagen, så vil regnen tage til, og der vil komme nogle større byger,« fortæller Trine Pedersen.

Ifølge DMI vil fynboerne - hen over eftermiddagen og i nat - også opleve perioder med byger  Man forventer, at der vil falde omkring fire millimeter.

Det eneste sted, der går fri, er Bornholm, som kan stå op til sol og temperaturer op imod 18 grader i løbet af dagen.

Regnen fortsætter

Regnen fortsætter i løbet af ugen, hvor også bornholmerne vil være nødt til at finde paraplyen frem.

Der er dog foreløbig kun tale om små byger - og det gælder for hele landet.