Der er godt nyt på vej, hvis man har planlagt en lørdag udendørs.

For på ugens første weekenddag får hele landet solen at se. 

Det understreger den vagthavende meteorolog Jesper Erikssen til B.T., der dog tilføjer, solstrålerne ikke vil være fremme hele dagen.

»Lørdag kommer til at være en blanding mellem skyer og solskin. Alle får solen og se, men hen ad dagen skifter det til gråvejr,« fortæller. 

Kalenderen har for længst skiftet til november, og det afspejler sig i temperaturerne, der trods solskin vil ligge på mellem 6 og 9 grader.

Vender man blikket mod søndag, bliver det mere skyet med stedvis regn og tåge først på dagen. Temperaturerne vil også falde et par grader. 

Derfor har den vagthavende meteorolog et klart budskab.

»Det er lørdag man skal ud, hvis man skal satse på solen,« afslutter meteorologen.