DMI melder ud: 'Endnu en pæn sommerdag i vente'
I løbet af ugen vil det blive gradvist varmere og varmere.

I løbet af ugen vil det blive gradvist varmere og varmere.

Hvis du nød weekends solskin og høje temperaturer, så kan du glæde dig over, at der er mere på vej.
»Der er endnu en pæn sommerdag – ligesom søndag – med en del solskin i vente,« siger Thor Hartz, vagthavende ved DMI, til B.T.
Han uddyber, at der dog vil være perioder med højtliggende skyer, hvilket betyder at solen kommer til at få et mælkehvidt og mere sløret skær.
Temperaturen kan mandag ramme op mod 24 grader i de østlige dele af landet, hvor der er en forventning om, at de højeste temperaturer vil ramme.
»Det er ikke en hedebølge, vi ser ind i de kommende dage, men et flot dansk sommervejr,« siger Thor Hartz.
Men i løbet af ugen vil det blive gradvist varmere og varmere, lyder det.
Og torsdag og fredag byder på en potentiel hedebølge.
»I slutningen af ugen det kan blive rigtig varmt med temperaturer over 30 grader,« siger Thor Hartz.