DMI melder ud: 'Stationært højtryk' påvirker os
»Det giver resten af ugen køligt og ustadigt sommervejr,« lyder det.

»Det giver resten af ugen køligt og ustadigt sommervejr,« lyder det.

Drømmer du om dejligt strandvejr og masser af solskin herhjemme den kommende tid, risikerer du desværre at blive slemt skuffet.
For et »stationært højtryk« ser ud til at spænde ben for at ønsker.
I stedet ser det ud til at kaste »køligt og ustadigt sommervejr« af sig, forklarer vagthavende meteorolog Henning Gisselø i en vejrkommentar hos DMI onsdag morgen.
»Et stationært højtryk vest for De Britiske Øer betyder, at en række lavtryk og fronter i de kommende dage vil bevæge sig ned over Danmark fra nordvest,« lyder det fra ham:
»Det giver resten af ugen køligt og ustadigt sommervejr med perioder med regn eller byger, men også plads til lidt sol indimellem og til tider blæsevejr.«
Mens temperaturen torsdag ser ud til at kunne nå op mellem 20 og 25 grader, ser ugens øvrige dage ud til at kunne blive en smule køligere.
Som udgangspunkt mellem 15-20 grader, dog muligvis op til 22 på lørdag, fremgår det af DMIs syvdøgnsprognose.