Søndag kan danskerne opleve noget usædvanligt, nemlig at se solen.

Dog bliver det desværre langt fra hele landet, der får glæde af lidt vinter-D-vitamin.

Ifølge DMIs vagthavende meteorolog, Andy Ahumada, vil vejret søndag fortsat være præget af grå nuancer, men med enkelte lyspunkter.

»Mandag bliver med gråt vejr og skyer, men nogle steder kan man få lidt sol at se. Det er på store dele af Sjælland, Fyn og Bornholm,« siger han til B.T.

Jylland må desværre vente til mandag for at få solen at se.

Temperaturerne vil ligge mellem to og fem grader, og selvom vi holder os over frysepunktet i dagtimerne, kan der forekomme nattefrost. 

Det bliver koldest i Midtjylland og på Fyn, oplyser meteorologen.

Vinden vil være frisk til let fra den østlige retning, men i kystområderne kan den tage til og blive hård.

Meteorologen peger samtidig på, at næste uge kan byde på endnu koldere luft, hvilket kan sende temperaturerne yderligere ned - også under frysepunktet.