Blæst og regn.

Umiddelbart er vejret ikke så vinterligt i Danmark på den første dag i 2026.

Men sneen er på vej.

Det skriver DMI.

Meteorolog Jesper Eriksen skriver i en vejropdatering:

'Blæsevejret skyldes et lavtryk, som Norge har døbt Anna, og som årets første dag tager en bane lige nord om Danmark.'

'I løbet af fredagen bringer Anna rigtig vinterkulde ned over Danmark med sne eller snebyger og mulighed for hård nattefrost. Præcis hvor meget sne, der kommer, og hvor den falder er dog endnu noget usikker. Men lørdag morgen kan der lokalt være faldet 5-15 centimeter sne.'

Allerede torsdag aften kan der stedvis være slud eller sne i bygerne.

Temperaturen kommer på årets første dag til at ligge på mellem to og syv graders varme.