DMI melder ud: 'Fredag ventes et omslag i vejret'
Der kan vente os en heftig omgang senere på ugen.

Der kan vente os en heftig omgang senere på ugen.

Hvor denne uge ser ud til at begynde endda ganske godt, ser det også ud til, at det ikke varer ved.
For på fredag begynder der at ske noget.
I en vejrkommentar på DMIs hjemmeside forklarer meteorolog Martin Lindberg i hvert fald tidligt mandag morgen, at det ser ud til, at der venter et »omslag« mod slutningen af ugen.
Før vi kommer derhen, skal vi dog igennem nogle dage, der ser ud til at kaste både tørt og solrigt vejr efter os, hvor vi både mandag og tirsdag kan se frem mod op til mellem 20 og 25 grader.
Også onsdag og torsdag ser ud til at kunne byde på tørt, solrigt og ret varmt vejr, før et lavtryk nærmer sig fra sydvest og frisker vinden op.
»De seneste prognoser er ret enige om, at der kommer et omslag på fredag, da en front med regn og byger skal passere landet fra vest og sydvest,« forklarer Martin Lindberg i sin vejrkommentar og tilføjer:
»Regnen kan en overgang blive ret kraftigt og måske med torden. Det ustadige vejr ser ud til at fortsætte i weekenden med regn og byger, men også med mulighed for lidt eller nogen sol ind imellem.«