Hvis du håbede på en rigtig forårsdag med høj sol og blå himmel, skal du måske skrue forventningerne en anelse ned søndag.
Vejret bliver nemlig lidt mere blandet, selvom temperaturen stadig holder sig i den milde ende.
»Det bliver en dag med en del skyer, men i den østlige del af landet kan man få snesevis kortere kig til solen,« siger vagthavende meteorolog ved DMI, Jesper Eriksen.
Særligt i Jylland kan dagen begynde lidt gråt.
»Der kan være tåge i dele af Jylland først på dagen,« forklarer Jesper Eriksen.
Senere på dagen trækker der også lidt nedbør ind vest for Storebælt.
Temperaturerne kommer samtidig til at svinge mellem 5-13 gader:
»Lokalt kan temperaturen komme op omkring 12-13 grader, så der er ret store udsving,« siger Jesper Eriksen.
Til gengæld bliver vinden ganske behagelig.
»Der bliver svag til jævn vind, og nogle steder næsten vindstille,« siger Jesper Eriksen.
Det betyder også, at vejret sagtens kan indbyde til en mild forårstur.
Tidligt søndag morgen kan temperaturen dog snige sig ned omkring frysepunktet til et par grader, så nogle danskere kan vågne op til is på bilruderne.

